Frakendelse af kørekort

UBETINGET FRAKENDELSE

Har du fået en ubetinget frakendelse, skal du aflevere dit kørekort til politiet. Du kan først få kørekortet igen, når frakendelsestiden er udløbet, og du har bestået en teori- og køreprøve. 

BETINGET FRAKENDELSE

Har du fået en betinget frakendelse, skal du ikke aflevere dit kørekort til politiet. Du beholder det hvis du indenfor en fastsat frist består en teori- og køreprøve

Skyldes frakendelsen eks. spirituskørsel, skal du tillige gennemgå et kursus i Alkohol, Narko og Trafik (ANT-kursus), inden du kan aflægge den kontrollerende køreprøve. 

Bemærk, at der normalt ikke kræves lægeattest for at generhverve.

Ansøgning

Ved en ubetinget frakendelse er første skridt at ansøge om at få dit kørekort igen.

Det betyder at du 4-5 måneder før din frakendelse udløber, henvender dig til Borgerservice. Her får du en nøjagtig vejledning i hvordan du ansøger om at få dit kørekort igen. Næste trin er at få dig oprettet i køreprøvebooking – det hjælper Borgerservice dig også med. 


Kursus i Alkohol, Narko og Trafik – ANT-kursus

Ved generhvervelse for spirituskørsel, skal du gennemføre et kursus i alkohol og trafik (ANT-kursus). 

Kurset er obligatorisk og du kan umiddelbart begynde på første ledige kursus.

Tilmelding til ANT-kursus i Odense eller Svendborg finder du HER  

Originalbeviset skal afleveres på Borgerservice.

Teoriprøve og køreprøve

Når du er godkendt på Borgerservice kontakter du os, og vi tilrettelægger et forløb for dig frem mod en teoriprøve – som primært foregår som hjemmelæsning og øve teoriprøver via Drive4you – en licens vi stiller til rådighed for dig. 

Teoridelen er langt det sværeste at bestå - selv når man er erfaren bilist, skal du træne meget intensivt for at klare prøven. Vær omhyggelig med at læse op på det materiale du har fået adgang til og tag mange evaluerende prøver. En teoriprøve er ikke ulig enhver anden eksamen. Jo mere du træner jo mere sikker bliver du på at bestå. Du skal op efter samme vilkår som nye bilister, dvs. max 5 fejl på 25 billeder.

Hvis du ikke består din teoriprøve, så skal du betale et nyt gebyr og op til en ny teoriprøve.

Vi sender dig ikke til teoriprøve før vi kan se du har en chance for at bestå, alt andet er spild af dine penge, vi ved hvad der kræves, så stol på at vi vejleder dig efter bedste overbevisning.

Når teoriprøven er bestået, så booker vi en køreprøve til dig, og ca. en uge før kører vi 2 lektioner i den bil du skal aflægge køreprøven i. Hvis du har været frakendt førerretten i længere tid, kan det godt være vi anbefaler lidt flere kørelektioner inden køreprøven.

Til køreprøve, skal du vise at du kan føre bilen på betryggende vis, og du skal også kunne lave en kontrol af bilens sikkerhedsmæssige stand, (kontrol af bremser, lygter, dæk olie mm.). 

Tilmelding til ANT-kursus i Odense eller Svendborg finder du herunder.

Originalbeviset skal afleveres på Borgerservice.